Indretning af terrariet

Efter nogle dages søgen uden held dukke pludselig en halvstor og livlig edderkop op bag vores store bogreol i stuen. Der stod et gammelt billede op ad væggen og her havde den lavet sit skjul. Nu skulle vi lige finde en stor tændstikæske til at fange edderkoppen i, den skulle jo nødig komme til skade under jagten. Men da vi kiggede forsigtigt - var den væg! Måske den anede uråd fordi vi havde forstyrret den. Et par dage senere dukkede den op igen - denne gang i soveværelset. Vi fik den hurtig fanget ved hjælp af tædstikæsken og sat i terrariet.

Nå hvor f... blev den af. Øv også, vi havde puttet alt for mange visne blade i. Mine to piger og jeg aftalte at vi hellere måtte lave indretningen om næste dag, så vi lettere kunne iagttage dyret.

Næste dag blev bladene erstattet af akvariegrus. Pigerne synes at var synd for de små edderkopper og insekter, der skulle fungere som fodder, ikke kunne skjule sig. Derfor indrettede vi nogle insekt skjulesteder i form af keramik græskar. De synes også vores edderkop skulle bo i et hus og hvor den samtidig kunne gemme sig. Så de gik i gang med tændstikæsker, saks, karton og lim.

Efter at have studeret edderkoppens spind, dens farver, kropsbygning og størrelse er jeg endt med at:

• Spindet er tæppelignende og indeholder et traktformet skjul inderst (nederste billede) - var dog tydeligere da den havde lavet et spind oppe i hjørnet af terrariet.
• Den har en todelt krop, hår på benene,
• Gråbrune farvetegninger på bagkroppen
• Når der kommer et insekt eller edderkop derned, spæner den hen og bider det med det samme. Øverst til højre er det resterne af en vårfluevinge der titter frem foran mellem palperne - kun få minutter efter vårfluen var lukket ind til edderkoppen.

Jeg er således havnet ved at det må være en tegenaria domestica også kalder "lille husedderkop" som vi har boende.

Oplevelser: Vi har sat alle mulige, insekter, springedderkopper, og så gar en anden husedderkop der ned. Bortset fra kollegaen var edderkoppen hurtigt over dem og vil mene at ingen har overlevet mere end 5 min. Kollegaen derimod bosatte sig i et hjørne øverst i terrariet. en dag var der kun én tilbage. Om det var tilflytteren eller den lokale der overlevede er svært at sige. Der er kun én tilbage nu. Vi tror dog at det er tilflytteren der måtte lade livet, for den overlevende bor samme sted som oprindeligt. Så overtagelse af en andens bolig/skjul kunne være en interessant iagtagelse næste gang vi finder et lignende eksemplar.

Til næste artikel her på bloggen kan du så spekulere lidt over hvad: sårbehandling, en pung til den spanske konge i 1792, amfetamin og koffein, kikkertsigter på finere skydevåben samt rituel ofring af unge kvinder dog har med edderkopper at gøre.

Museum for idioter

Dette viste sig at være en yderst spændende opgave. Jeg fandt i hvert fald ud af at jeg har et uudnyttet potentiale i at gå på museer - det vil jeg gøre igen. Startede med at google på museer i Århus og omegn og fandt mange forskellige bud og til meget forskellige priser. Efter lidt surfen og googlen, var jeg ikke i tvivl, jeg skulle ud på psykiatrisk hospital og se Ovartaci museet. Pris kr. 40,-.
Jeg tog mine piger med for at se hvad de ville få ud af sådan et museumsbesøg, hvor man kun har tilskuerens rolle.
Museet ligger i en den gamle del af hospitalet og bygningen bruges kun til museum. I stuenplanet er der udstillet kunst af tidligere/nuværende patienter som andre kunstnere, som løbende udskiftes.Pigerne synes det var lidt underligt, følte sig vist ikke helt hjemme her. Men da vi begyndte at tale om detaljer i nogle billeder blev deres nysgerrighed vakt. Hvorfor er armene syet på drengen? Hvorfor er der så mange instrumenter på billedet? Hvorofor græder hun? Lige pludselig er der en energi omkring det at se på billederne. Pigerne kører dog træt i billederne efter 15 minutters tid. Da vi kommer frem til de mere skulpturelle ting vækkes deres interesse og nysgerrighed igen. Ovartaci's egen indiske hest.

Jeg synes historier der knytter sig til kunstneren Ovartaci (Louis Marcussen) og hans værker er vildt fascinerende. Specielt er jeg vild med Sinhu - som han har på sit værelse og som han gemmer ting i hovedet på og som han kysser godnat hver aften.
Jeg vil selv prøve at lave en større skultur for at afprøve forskellige teknikker. det største projekt jeg har prøvet indenfor genren, er en papmache gris på en ballon.
Det er desværre kun i sin vorden - håber det lykkedes at lave noget om ikke for andet så for processen og teknikkerne bliver afprøvet.
Jeg har forskelligt hegns materiale, hønsenet og noget der er grovere. Det vil jeg fastgøre med beslag på en træplade. ov så vil jeg belæde med papir og tapet klister så jeg får en brugbar overflade. Så vil jeg prøve at bruge Mettes opsrkift på papirspulp og bruge dette materiale til at forme detaljer på skulpturen.
På museet var der også et billede af en hest og ... ja det kan jeg ikke huske, men hesten var i 3D der var altså lagt noget uden på selve billedet for at fremhæve hesten. Denne teknik vil jeg også prøve af. Resultaterne af ovenstående kommer her på bloggen når jeg kommer så langt.

Dyreholds opgave

Dyreholdsopgaven

Jeg har valgt at beskæftige mig med edderkopper. De facinerer mig rigtig meget og de er med til at holde bestanden af myg nede, tror jeg nok. Kan ikke mindes at have set en myg i et edderkopespind. Måske fordi den er let at overse, eller også fordi den ikke går i nettet - jeg hælder nu mest til det første. Så jeg gik i gang med at tømme Klara's (8 år) akvarie for fisk og vand, der var ikke de store protester fra hendes side - dvs da hun fandt ud af at fiskene, de 3 små guppyer, skulle aflives protesterede hun. Hun synes jeg var ond når jeg ville aflive dem. Vi fik talt lidt om hvad et godt liv var og hvornår noget var ondt eller dyremishandling. en rigtig god snak hvor hun godt kunne se at dyr skulle have det godt medens de levede og skulle aflives så det ikke gjorde ondt på dem. Så hun var med til at fange dem med net og putte dem over i et krus med vand, da alle 3 var fanget kiggede vi lidt på dem, svømmede livligt rundt = de havde det godt. Kogekedlen blev sat over, og vandet fra koppen blev hældt fra og så blev fiskene skoldet. Klara undrede sig over at de døde SÅ hurtigt, men kunne godt se at de ikke led.

Akvariet blev tømt og jeg fandt nogle blade, en lille træstamme, fik sat gazebind for de to huller og var nu klar til at fange edderkopper.

Natur aktiviteter i Bostedspraktik
I min praktik i et Bosted, havde jeg to beboere, AM og F, som jeg forsøgte, at lave natur aktiviteter med. AM på 43 er glad for kaffe og for at sidde og dimse med noget af sit legetøj. Det bedste er hvis det kan sige noget, f. eks to store møtrikker på en snor er et hit. Hun er ret doven og bevæger sig kun når det er nødvendigt. AM har flere diagnoer, hun er Turner-pige (lav vækst mm), har en medfødt hjerneskade og så har hun diabetes. Hun vil helst have at alle ting er på deres normale plads. Hun lukker døre, skuffer, vinduer, lægger ting på deres rette plads. Hun sidder helst i sin egen sofa, men også gerne i dagligstuen, hvis de andre beboere ikke fylder (larmer/distraherer) for meget. Så det at tage ud i naturen, hvor alt er uorganiseret, er ikke hendes kop kaffe, det kræver tilvænning og tilpasning af formen. AM kan godt lide at være på tur, og opleve gennem vinduet i bussen. Et af punkterne i AM's handleplan, var at hun skulle have motion af hensyn til at vedligeholde hendes evner indenfor de almindelige daglige rutiner samt for at forebygge senkomplikationer ved hendes sukkersyge. Hver dag når hun kom fra aktivitetscenter fik hun sin eftermiddagsmad kl 15, havde jeg tilrettelagt det således at vi gik en tur. Vi havde en lille plastikkasse hvori hendes lilla tæppe, egen termokande med kaffe og krus var med rundt på en lille tur rundt i området. Turen afsluttes med kaffe på plænen under træerne i nærheden af Bostedet. Hun vil gerne sidde på hendes tæppe og nyder kaffen i fulde drag medens hun betragter mig ud af øjenkrogen - hvis jeg vel at mærke lader hende være og ikke kigger på hende. Hun kommer med glade brummelyde (tolkning) og kan sidde sådan rigtig længe - synd at Bostedets rytme ikke tillod at lade aktiviteten vare mere end de maks 30 -40 minutter, jeg kan kunne ikke undværes i huset i længere tid.

F har hele vinteren været en drillepind og aldrig været rigtig glad i længere tid. Han savner udelivet, han elsker at komme ud i haven og ud i naturen. Han kan godt lide at lege med sit legetøj, og han elsker at grave i jorden/sandkassen og lade sandet glide gennem fingrene og ud over kroppen - det bedste er at få det ud over hovedet, så kan han rigtig mærke sig selv. Det bedste han ved er at have en anden (pædagog) med ud at lege så kan vi hælde sand ud over hinanden. Han bliver gerne ude fra morgen til aften, hvis han selv kunne bestemme. Hvis han bliver træt lægger han sig gerne til at sove i døråbningen, for så kan han selv bestemme. Efter en lang dag ude, hvor man har været tilstede i hans leg, kan man være heldig at få en ordentlig ikke ufarlig krammer - F er 45 år, hjerneskadet fra fødslen og maks 6 måneder kognitivt. F er stærk som en okse og kan ikke føle smerte... men dejligt at mærke hans tilfredshed.

Alle kørestolsbrugerne elskede når vi gik ture i nærliggende skov og på stier i boligområdet, beboerne smilede og dem der kunne, kom med glade ytringer, men de havde de jo også en pædagogs eller anden persons fulde nærvær under hele turen.
Når det var godt vejr lavde vi bål på terrassen og nogle gange grillede vi aftensmaden og spiste ude, det kunne alle undtagen én af husets beboere godt lide - hun var til gengæld så madglad at hun tit valgte at spise ude (hun havde ok sprog) sammen med os andre. Hun blev distraheret af den midste lyd, så hun valgte ofte at sidde på værelset og høre nogle af hendes mange CD'ere. Alle andre elskede at sidde ude og mærke vinden i håret og bare være i hinandens selvskab på en anden måde. Der falder mere ro på når man er ude tiden og de praktiske ting fylder ikke så meget og alle er mere tilstede - især pædagogerne!!
Læring: Personer med fysisk- og psykisk nedsat funktions evne kan sagten have stor glæde af naturen, det gælder bare om at finde ud af hvordan den enkelte kan få noget ud af det. man skal bare ikke gøre det for besværligt at

Tegneopgaven

Forleden morgen sad jeg sammen med min datter godt tilbagelænet i min havestol "nede" i min biotop og så solen rejse sig på morgen himlen. Tågen var begyndt at lette og ude på marken skinnede edderkoppespindene med dugperler på de tynde tråde. Klara - min ygste på 5 ville have taget billeder af de fine spind - så det blev der - her er ét af dem:
Bedst som vi sad og kiggede på hvad vi havde lyst til at tegne, kom den "flyvende sommer" 1) - og landede lige midt på mit tegnepapir. Først troede jeg det var en almindelig edderkop der havde firet sig ned fra egetræet over vores hoveder, men det var skyggen der snød :-)
Edderkopper og mider bruger det at spinde en lang tråd ud i luften - når tråden er lang nok og vinden tager fat i tråden, slipper de og flyver afsted som en drage. I følge wikipedia (igen) var det edderkopper, der først koloniserede den nye ø Surtsey, der opstod syd for island den 14. november 1963.

Edderkoppen blev sat over på nærmeste gren og vi begyndte at tegne. Klara tegnede mange tegninger af bognødde kerne, fjer, bøgeblad og en græsplante vi trak op af jorden. Imens sad jeg og fumlede med mit ahornblad. Ahorn har 5-lappede blade og ligner lidt en hånd med 5 fingre. Det var føst da jeg kom ind og læste opgavebeskrivelsen at jeg opdagede at det netop ikke var en naturting vi skulle tegne - nå men det blev det altså.

Der var en fantastisk oplevelse - jeg glemte tid og sted, sad bare og fordybede mig i bladets struktur og lavede ikke en eneste overspringshandling - jeg vedblev med at kigge og tegne, kigge og tegne. Så set med pædagogiske øjne kan det bruges til at træne vedholdende opmærksomhed, koncentration, fokusering, fordybelse etc. Jeg hørte godt at Klara gik ind, hun gad ikke mere og ville ind og have morgenmad - men det kunne jeg ikke tage mig af - en fed oplevelse, synes jeg. Samme oplevelse har jeg også når jeg spiller på et instrument, jeg fordyber mig og alt andet er fuldstændig ligegyldigt - et stykke tid. Her er mit første bud på stilkens overgang til selve bladet på et ahornblad.

Jeg hørte forleden et radioprogram, om hvordan man kan træne sin hjerne til at fokusere, og være tilstede i nuet og ikke lade sine tanker flyve i alle mulige retninger. I programmet kom de med et eksempel hvor man skulle kigge på en cirkel (eller andet) på væggen. Hver gang der dukkede en tanke op skulle man fortrænge den og fastholde fokus på cirklen - samme egenskab følte jeg også tegneopgaven gav mig.

1) oprindelig tysk udtryk "fliegender sommer" - i følge wikipedia.

Spættens spisekammer

Hvad lever den flotte falgspætte dog af. Der kan da ikke være store mænger føde i de træer den sidder og hakker i. Det undersøgte jeg så lidt her i weekenden. Det var blevet tid til at skære brænde op, og jeg har en masse 3 meters stammer af forskelligt træ med bark til at ligge ude på marken . På nogle af stammerne sidder barken lige så fast, som da de blev fældet. Andre stammer har en fuldstændig underminieret bark, der falder af i meter lange stykker.

Specielt går barken let af ahorn træerne og her gemmer der sig utrolig mange larver, insekter. Specielt er der rigtig mange bænkebiddere, hvis der samtidig er fugtigt. Her et billeder af, hvad jeg fandt under barken:

Er man interesseret i træer (og andet natur) kan man læse meget mere på http://www.skolen-i-skoven/.

Efteråret på vej

Smukke sensommerdage i september, det vrimler med edderkopper, biller, berusede bier kommer forbi i ny og næ. Her forleden var der fornemt besøg - en halvstor sølvsmed - tror jeg nok. Jeg mangler stadig en god opslagsbog til at have med. Det er sjovest når man kan sige at jeg lige har set en flot sølvsmed når det nu var en ....

Den fløj ind i mig nogle gange, hvilket jeg undrede mig over, den slingrede frem og tilbage over de nedfaldne mirabeller. Endelig fik jeg øje på de små fluer der sad og mæskede sig i de halvrådne mirabeller - når de lettede var søvsmeden der som et søm - bortset fra at den efterhånden nok var temmelig pløret af at spise fulde fluer.