Natur aktiviteter i Bostedspraktik
I min praktik i et Bosted, havde jeg to beboere, AM og F, som jeg forsøgte, at lave natur aktiviteter med. AM på 43 er glad for kaffe og for at sidde og dimse med noget af sit legetøj. Det bedste er hvis det kan sige noget, f. eks to store møtrikker på en snor er et hit. Hun er ret doven og bevæger sig kun når det er nødvendigt. AM har flere diagnoer, hun er Turner-pige (lav vækst mm), har en medfødt hjerneskade og så har hun diabetes. Hun vil helst have at alle ting er på deres normale plads. Hun lukker døre, skuffer, vinduer, lægger ting på deres rette plads. Hun sidder helst i sin egen sofa, men også gerne i dagligstuen, hvis de andre beboere ikke fylder (larmer/distraherer) for meget. Så det at tage ud i naturen, hvor alt er uorganiseret, er ikke hendes kop kaffe, det kræver tilvænning og tilpasning af formen. AM kan godt lide at være på tur, og opleve gennem vinduet i bussen. Et af punkterne i AM's handleplan, var at hun skulle have motion af hensyn til at vedligeholde hendes evner indenfor de almindelige daglige rutiner samt for at forebygge senkomplikationer ved hendes sukkersyge. Hver dag når hun kom fra aktivitetscenter fik hun sin eftermiddagsmad kl 15, havde jeg tilrettelagt det således at vi gik en tur. Vi havde en lille plastikkasse hvori hendes lilla tæppe, egen termokande med kaffe og krus var med rundt på en lille tur rundt i området. Turen afsluttes med kaffe på plænen under træerne i nærheden af Bostedet. Hun vil gerne sidde på hendes tæppe og nyder kaffen i fulde drag medens hun betragter mig ud af øjenkrogen - hvis jeg vel at mærke lader hende være og ikke kigger på hende. Hun kommer med glade brummelyde (tolkning) og kan sidde sådan rigtig længe - synd at Bostedets rytme ikke tillod at lade aktiviteten vare mere end de maks 30 -40 minutter, jeg kan kunne ikke undværes i huset i længere tid.

F har hele vinteren været en drillepind og aldrig været rigtig glad i længere tid. Han savner udelivet, han elsker at komme ud i haven og ud i naturen. Han kan godt lide at lege med sit legetøj, og han elsker at grave i jorden/sandkassen og lade sandet glide gennem fingrene og ud over kroppen - det bedste er at få det ud over hovedet, så kan han rigtig mærke sig selv. Det bedste han ved er at have en anden (pædagog) med ud at lege så kan vi hælde sand ud over hinanden. Han bliver gerne ude fra morgen til aften, hvis han selv kunne bestemme. Hvis han bliver træt lægger han sig gerne til at sove i døråbningen, for så kan han selv bestemme. Efter en lang dag ude, hvor man har været tilstede i hans leg, kan man være heldig at få en ordentlig ikke ufarlig krammer - F er 45 år, hjerneskadet fra fødslen og maks 6 måneder kognitivt. F er stærk som en okse og kan ikke føle smerte... men dejligt at mærke hans tilfredshed.

Alle kørestolsbrugerne elskede når vi gik ture i nærliggende skov og på stier i boligområdet, beboerne smilede og dem der kunne, kom med glade ytringer, men de havde de jo også en pædagogs eller anden persons fulde nærvær under hele turen.
Når det var godt vejr lavde vi bål på terrassen og nogle gange grillede vi aftensmaden og spiste ude, det kunne alle undtagen én af husets beboere godt lide - hun var til gengæld så madglad at hun tit valgte at spise ude (hun havde ok sprog) sammen med os andre. Hun blev distraheret af den midste lyd, så hun valgte ofte at sidde på værelset og høre nogle af hendes mange CD'ere. Alle andre elskede at sidde ude og mærke vinden i håret og bare være i hinandens selvskab på en anden måde. Der falder mere ro på når man er ude tiden og de praktiske ting fylder ikke så meget og alle er mere tilstede - især pædagogerne!!
Læring: Personer med fysisk- og psykisk nedsat funktions evne kan sagten have stor glæde af naturen, det gælder bare om at finde ud af hvordan den enkelte kan få noget ud af det. man skal bare ikke gøre det for besværligt at