Museum for idioter

Dette viste sig at være en yderst spændende opgave. Jeg fandt i hvert fald ud af at jeg har et uudnyttet potentiale i at gå på museer - det vil jeg gøre igen. Startede med at google på museer i Århus og omegn og fandt mange forskellige bud og til meget forskellige priser. Efter lidt surfen og googlen, var jeg ikke i tvivl, jeg skulle ud på psykiatrisk hospital og se Ovartaci museet. Pris kr. 40,-.
Jeg tog mine piger med for at se hvad de ville få ud af sådan et museumsbesøg, hvor man kun har tilskuerens rolle.
Museet ligger i en den gamle del af hospitalet og bygningen bruges kun til museum. I stuenplanet er der udstillet kunst af tidligere/nuværende patienter som andre kunstnere, som løbende udskiftes.Pigerne synes det var lidt underligt, følte sig vist ikke helt hjemme her. Men da vi begyndte at tale om detaljer i nogle billeder blev deres nysgerrighed vakt. Hvorfor er armene syet på drengen? Hvorfor er der så mange instrumenter på billedet? Hvorofor græder hun? Lige pludselig er der en energi omkring det at se på billederne. Pigerne kører dog træt i billederne efter 15 minutters tid. Da vi kommer frem til de mere skulpturelle ting vækkes deres interesse og nysgerrighed igen. Ovartaci's egen indiske hest.

Jeg synes historier der knytter sig til kunstneren Ovartaci (Louis Marcussen) og hans værker er vildt fascinerende. Specielt er jeg vild med Sinhu - som han har på sit værelse og som han gemmer ting i hovedet på og som han kysser godnat hver aften.
Jeg vil selv prøve at lave en større skultur for at afprøve forskellige teknikker. det største projekt jeg har prøvet indenfor genren, er en papmache gris på en ballon.
Det er desværre kun i sin vorden - håber det lykkedes at lave noget om ikke for andet så for processen og teknikkerne bliver afprøvet.
Jeg har forskelligt hegns materiale, hønsenet og noget der er grovere. Det vil jeg fastgøre med beslag på en træplade. ov så vil jeg belæde med papir og tapet klister så jeg får en brugbar overflade. Så vil jeg prøve at bruge Mettes opsrkift på papirspulp og bruge dette materiale til at forme detaljer på skulpturen.
På museet var der også et billede af en hest og ... ja det kan jeg ikke huske, men hesten var i 3D der var altså lagt noget uden på selve billedet for at fremhæve hesten. Denne teknik vil jeg også prøve af. Resultaterne af ovenstående kommer her på bloggen når jeg kommer så langt.

Dyreholds opgave

Dyreholdsopgaven

Jeg har valgt at beskæftige mig med edderkopper. De facinerer mig rigtig meget og de er med til at holde bestanden af myg nede, tror jeg nok. Kan ikke mindes at have set en myg i et edderkopespind. Måske fordi den er let at overse, eller også fordi den ikke går i nettet - jeg hælder nu mest til det første. Så jeg gik i gang med at tømme Klara's (8 år) akvarie for fisk og vand, der var ikke de store protester fra hendes side - dvs da hun fandt ud af at fiskene, de 3 små guppyer, skulle aflives protesterede hun. Hun synes jeg var ond når jeg ville aflive dem. Vi fik talt lidt om hvad et godt liv var og hvornår noget var ondt eller dyremishandling. en rigtig god snak hvor hun godt kunne se at dyr skulle have det godt medens de levede og skulle aflives så det ikke gjorde ondt på dem. Så hun var med til at fange dem med net og putte dem over i et krus med vand, da alle 3 var fanget kiggede vi lidt på dem, svømmede livligt rundt = de havde det godt. Kogekedlen blev sat over, og vandet fra koppen blev hældt fra og så blev fiskene skoldet. Klara undrede sig over at de døde SÅ hurtigt, men kunne godt se at de ikke led.

Akvariet blev tømt og jeg fandt nogle blade, en lille træstamme, fik sat gazebind for de to huller og var nu klar til at fange edderkopper.

Natur aktiviteter i Bostedspraktik
I min praktik i et Bosted, havde jeg to beboere, AM og F, som jeg forsøgte, at lave natur aktiviteter med. AM på 43 er glad for kaffe og for at sidde og dimse med noget af sit legetøj. Det bedste er hvis det kan sige noget, f. eks to store møtrikker på en snor er et hit. Hun er ret doven og bevæger sig kun når det er nødvendigt. AM har flere diagnoer, hun er Turner-pige (lav vækst mm), har en medfødt hjerneskade og så har hun diabetes. Hun vil helst have at alle ting er på deres normale plads. Hun lukker døre, skuffer, vinduer, lægger ting på deres rette plads. Hun sidder helst i sin egen sofa, men også gerne i dagligstuen, hvis de andre beboere ikke fylder (larmer/distraherer) for meget. Så det at tage ud i naturen, hvor alt er uorganiseret, er ikke hendes kop kaffe, det kræver tilvænning og tilpasning af formen. AM kan godt lide at være på tur, og opleve gennem vinduet i bussen. Et af punkterne i AM's handleplan, var at hun skulle have motion af hensyn til at vedligeholde hendes evner indenfor de almindelige daglige rutiner samt for at forebygge senkomplikationer ved hendes sukkersyge. Hver dag når hun kom fra aktivitetscenter fik hun sin eftermiddagsmad kl 15, havde jeg tilrettelagt det således at vi gik en tur. Vi havde en lille plastikkasse hvori hendes lilla tæppe, egen termokande med kaffe og krus var med rundt på en lille tur rundt i området. Turen afsluttes med kaffe på plænen under træerne i nærheden af Bostedet. Hun vil gerne sidde på hendes tæppe og nyder kaffen i fulde drag medens hun betragter mig ud af øjenkrogen - hvis jeg vel at mærke lader hende være og ikke kigger på hende. Hun kommer med glade brummelyde (tolkning) og kan sidde sådan rigtig længe - synd at Bostedets rytme ikke tillod at lade aktiviteten vare mere end de maks 30 -40 minutter, jeg kan kunne ikke undværes i huset i længere tid.

F har hele vinteren været en drillepind og aldrig været rigtig glad i længere tid. Han savner udelivet, han elsker at komme ud i haven og ud i naturen. Han kan godt lide at lege med sit legetøj, og han elsker at grave i jorden/sandkassen og lade sandet glide gennem fingrene og ud over kroppen - det bedste er at få det ud over hovedet, så kan han rigtig mærke sig selv. Det bedste han ved er at have en anden (pædagog) med ud at lege så kan vi hælde sand ud over hinanden. Han bliver gerne ude fra morgen til aften, hvis han selv kunne bestemme. Hvis han bliver træt lægger han sig gerne til at sove i døråbningen, for så kan han selv bestemme. Efter en lang dag ude, hvor man har været tilstede i hans leg, kan man være heldig at få en ordentlig ikke ufarlig krammer - F er 45 år, hjerneskadet fra fødslen og maks 6 måneder kognitivt. F er stærk som en okse og kan ikke føle smerte... men dejligt at mærke hans tilfredshed.

Alle kørestolsbrugerne elskede når vi gik ture i nærliggende skov og på stier i boligområdet, beboerne smilede og dem der kunne, kom med glade ytringer, men de havde de jo også en pædagogs eller anden persons fulde nærvær under hele turen.
Når det var godt vejr lavde vi bål på terrassen og nogle gange grillede vi aftensmaden og spiste ude, det kunne alle undtagen én af husets beboere godt lide - hun var til gengæld så madglad at hun tit valgte at spise ude (hun havde ok sprog) sammen med os andre. Hun blev distraheret af den midste lyd, så hun valgte ofte at sidde på værelset og høre nogle af hendes mange CD'ere. Alle andre elskede at sidde ude og mærke vinden i håret og bare være i hinandens selvskab på en anden måde. Der falder mere ro på når man er ude tiden og de praktiske ting fylder ikke så meget og alle er mere tilstede - især pædagogerne!!
Læring: Personer med fysisk- og psykisk nedsat funktions evne kan sagten have stor glæde af naturen, det gælder bare om at finde ud af hvordan den enkelte kan få noget ud af det. man skal bare ikke gøre det for besværligt at