Tegneopgaven

Forleden morgen sad jeg sammen med min datter godt tilbagelænet i min havestol "nede" i min biotop og så solen rejse sig på morgen himlen. Tågen var begyndt at lette og ude på marken skinnede edderkoppespindene med dugperler på de tynde tråde. Klara - min ygste på 5 ville have taget billeder af de fine spind - så det blev der - her er ét af dem:
Bedst som vi sad og kiggede på hvad vi havde lyst til at tegne, kom den "flyvende sommer" 1) - og landede lige midt på mit tegnepapir. Først troede jeg det var en almindelig edderkop der havde firet sig ned fra egetræet over vores hoveder, men det var skyggen der snød :-)
Edderkopper og mider bruger det at spinde en lang tråd ud i luften - når tråden er lang nok og vinden tager fat i tråden, slipper de og flyver afsted som en drage. I følge wikipedia (igen) var det edderkopper, der først koloniserede den nye ø Surtsey, der opstod syd for island den 14. november 1963.

Edderkoppen blev sat over på nærmeste gren og vi begyndte at tegne. Klara tegnede mange tegninger af bognødde kerne, fjer, bøgeblad og en græsplante vi trak op af jorden. Imens sad jeg og fumlede med mit ahornblad. Ahorn har 5-lappede blade og ligner lidt en hånd med 5 fingre. Det var føst da jeg kom ind og læste opgavebeskrivelsen at jeg opdagede at det netop ikke var en naturting vi skulle tegne - nå men det blev det altså.

Der var en fantastisk oplevelse - jeg glemte tid og sted, sad bare og fordybede mig i bladets struktur og lavede ikke en eneste overspringshandling - jeg vedblev med at kigge og tegne, kigge og tegne. Så set med pædagogiske øjne kan det bruges til at træne vedholdende opmærksomhed, koncentration, fokusering, fordybelse etc. Jeg hørte godt at Klara gik ind, hun gad ikke mere og ville ind og have morgenmad - men det kunne jeg ikke tage mig af - en fed oplevelse, synes jeg. Samme oplevelse har jeg også når jeg spiller på et instrument, jeg fordyber mig og alt andet er fuldstændig ligegyldigt - et stykke tid. Her er mit første bud på stilkens overgang til selve bladet på et ahornblad.

Jeg hørte forleden et radioprogram, om hvordan man kan træne sin hjerne til at fokusere, og være tilstede i nuet og ikke lade sine tanker flyve i alle mulige retninger. I programmet kom de med et eksempel hvor man skulle kigge på en cirkel (eller andet) på væggen. Hver gang der dukkede en tanke op skulle man fortrænge den og fastholde fokus på cirklen - samme egenskab følte jeg også tegneopgaven gav mig.

1) oprindelig tysk udtryk "fliegender sommer" - i følge wikipedia.

Spættens spisekammer

Hvad lever den flotte falgspætte dog af. Der kan da ikke være store mænger føde i de træer den sidder og hakker i. Det undersøgte jeg så lidt her i weekenden. Det var blevet tid til at skære brænde op, og jeg har en masse 3 meters stammer af forskelligt træ med bark til at ligge ude på marken . På nogle af stammerne sidder barken lige så fast, som da de blev fældet. Andre stammer har en fuldstændig underminieret bark, der falder af i meter lange stykker.

Specielt går barken let af ahorn træerne og her gemmer der sig utrolig mange larver, insekter. Specielt er der rigtig mange bænkebiddere, hvis der samtidig er fugtigt. Her et billeder af, hvad jeg fandt under barken:

Er man interesseret i træer (og andet natur) kan man læse meget mere på http://www.skolen-i-skoven/.

Efteråret på vej

Smukke sensommerdage i september, det vrimler med edderkopper, biller, berusede bier kommer forbi i ny og næ. Her forleden var der fornemt besøg - en halvstor sølvsmed - tror jeg nok. Jeg mangler stadig en god opslagsbog til at have med. Det er sjovest når man kan sige at jeg lige har set en flot sølvsmed når det nu var en ....

Den fløj ind i mig nogle gange, hvilket jeg undrede mig over, den slingrede frem og tilbage over de nedfaldne mirabeller. Endelig fik jeg øje på de små fluer der sad og mæskede sig i de halvrådne mirabeller - når de lettede var søvsmeden der som et søm - bortset fra at den efterhånden nok var temmelig pløret af at spise fulde fluer.

Biotop'en er fundet

Det er sensommer og godt på vej til efteråret. Skoven i baghaven er min biotop. Ravnholt skov hedder den. Det er skovområde med høje løvtræer. Der er et enkelt lille stykke granskov, men det er ikke mere 100 m2. Der er også et lille vandhul, når der ellers er vådt nok. Der ligger dyrkede marker op til skoven på øst og vestsiden. Der er huse langs sydsiden og mod nord er der marker/enge der går over i noget mose. Her er der desværre ikke så gode adgangsforhold, så jeg holder mig til skoven og markerne omkring. Der løber en lille afvandingskanal fra skoven og over i mosen, men også her skal der være meget vådt før der er vand i.

Skoven er ca ½ x 1 km, men er alligvel delt op i 7 lodder, som ejes af forskellige personer. De har lige fået målt skoven op, så lodsejerne kan se hvilke træer der er deres.